Job Req Number: 88639
Time Type: Full Time
Står du med studenterhuen i hånden, og ved at det er finans, du vil gøre karriere inden for?
Så har vi drømmeuddannelsen til dig! Som finanstrainee hos DSV kan du glæde dig til at:
- få en 4-årig HD-uddannelse
- komme på et 6-måneders udlandsophold, som giver dig solide kompetencer inden for økonomi, regnskab og finansiering
- lære en masse blandt andre unge finanstalenter, som du kommer til at nyde sociale og faglige stunder med
- blive en del af en af verdens største transport- og logistikvirksomhed, hvor vi har en sund balance mellem arbejde og fritid
- Uddannelsesforløbet er med opstart i august 2025
Kort om DSV og din nye hverdag
DSV er en af landets største virksomheder og snart den største transport- og logistikvirksomheder i verden med en af de stærkeste aktier i C25.
Du får din daglige gang på vores hovedkontor i Hedehusene, hvor I er 3 finanstrainees, der starter samtidig. Her har vi både de danske finansfunktioner samt de mere overordnede Group-funktioner, hvor vi arbejder med finansfunktionerne mere internationalt for vores mere end 80 lande.
En bred finansviden, forretningsforståelse og et spændende udlandsophold
Du starter på et forløb, hvor du får praktisk erfaring fra dag 1. Gennem hele forløbet vil der være en plan, som sikrer, at du får et bredt og solidt fundament inden for økonomi, regnskab og finansiering, ligesom du får en uddannelsesansvarlig og en manager i hver afdeling. Herudover får du tildelt en mentor, som følger dig og din udvikling i hele forløbet, og som støtter dig i at nå dine karrieremål.
Vores mål er at give dig et bredt indblik i de forskellige finansfunktioner og samtidig give dig en solid forståelse for vores forretningsmæssige aktiviteter. Derudover finansierer vi også din HD-uddannelse, som du gennemfører online sideløbende med jobbet.
Nuværende finanstrainee Mathis Kragh (3. år som finanstrainee) fortæller:
”Jeg havde hørt en masse godt om DSV og ville gerne være en del af en stor global virksomhed. Du lærer virkelig noget nyt hver eneste dag. Og så er det superfedt at komme til udlandet og møde en masse mennesker fra hele verden.”
Glæd dig til 4 spændende, udfordrende og lærerige år
I løbet af dine 4 år vil du tilbringe 6 måneder hvert sted i hhv. Group Controlling, det danske Shared Service Center, Corporate Accounting & Finance, Group Financial Reporting, Group Treasury, Group Tax samt en afdeling, hvor du har mulighed for at selv have indflydelse på valget.
Her kommer du til at:
- bygge på din viden, blive oplært i de forskellige processer og gradvist få mere ansvar
- komme et halvt år til udlandet, hvor du styrker dine sproglige evner og lærer kolleger fra en anden kultur at kende
- blive en del af vores Young Professionals-netværk, hvor du sammen med andre DSV-elever deltager i faglige oplæg og sociale events, fx fællesmiddage, bowling eller noget helt tredje.
Udviklingsmotiveret med en can-do-attitude
Vi vil gerne videregive vores DSV-DNA til dig, og derfor er barren også sat højt på dine vegne. Og du besidder allerede de første byggesten til det her helt særlige DNA, hvis du er nysgerrig og empatisk anlagt, ansvarsbevidst, ambitiøs og har et grundlæggende ønske om at gøre en forskel.
Herudover kan du nikke genkendende til følgende:
- Du har enten færdiggjort eller er ved afslutte dit sidste år af HHX, STX eller HTX og har en interesse for økonomi/finans.
- Du har gode karakterer, herunder gerne i virksomhedsøkonomi, matematik og/eller engelsk.
- Du har måske boet i udlandet, og/eller haft et relevant fritidsjob/foreningsarbejde.
Er du et af fremtidens finanstalenter?
Har du spørgsmål til forløbet, eller vil du vide mere om DSV, er du velkommen til at kontakte Manager, Group Financial Reporting and Systems, Anna Sofie W. Andersen på +45 2241 6299.
Vi behandler ansøgninger løbende, så send os din ansøgning og dit CV vedhæftet karakterblad via linket hurtigst muligt.
Samtaler bliver afholdt løbende i starten af det nye år
Opstart: 15. august 2025.
DSV – Global Transport and Logistics
DSV is a dynamic workplace that fosters inclusivity and diversity. We conduct our business with integrity, respecting different cultures and the dignity and rights of individuals. When you join DSV, you are working for one of the very best performing companies in the transport and logistics industry. You’ll join a talented team of approximately 75,000 employees in over 80 countries, working passionately to deliver great customer experiences and high-quality services. DSV aspires to lead the way towards a more sustainable future for our industry and are committed to trading on nature’s terms.
We promote collaboration and transparency and strive to attract, motivate and retain talented people in a culture of respect. If you are driven, talented and wish to be part of a progressive and versatile organisation, we’ll support you and your need to achieve your potential and forward your career.
Visit dsv.com and follow us on LinkedIn, Facebook and Twitter.
Job information
Date posted: 02-12-2024
Employment type: Full time
Hiring company name: DSV
Job location: 2640 Hedehusene 84 DK
Requisition ID: 88639-en_GB